En uhyre flot lysorange Tawny, der er resultatet af den meget lange fadlagring på ganske små træfade. Vinen er jo et blend af kældermesterens mange træfade, hvor der til denne 30 års Tawny er brugt af kælderens allerældste fade for at sammenstikke dette lækre blend.
I denne 30 års fornemmer man straks, at vi er helt oppe i den øverste liga i portvinens verden. Den er så fantastisk intens i strukturen, at enhver skulle prøve dette. En vin, hvor man fornemmer ædelsødmen som de fleste portvinselskere søger.
Den er samtidig sammenstukket så den fremstår fuldstændig harmonisk og med en sødmefuld balance, der giver en lang og uendelig finale. Er til de helt store dage, hvor alt skal være toplækkert.