Erhverv

Søborg Vinhus åbnede d. 2. juni 2020 og har på den korte tid, Coronarestriktioner til trods, forsynet Søborg og omegn med flere tusinder flasker vin, samt været vært for mere end 50 vinsmagninger i Vinhuset.

Jeg håber, at vores specielle vinkoncept kunne være et godt match samt skabe værdi for jeres virksomhed.


Om os

Søborg Vinhus er ikke ”bare” en vinhandel. Vi har naturligvis salg af vin som vores primære aktivitet, men vi tilbyder også vinsmagninger, events samt der kan nydes vine pr glas i Vinhuset blandt andet fredag aften.

Udvalget af vin er meget unikt, for udover egen vinimport, så samarbejder vi med flere små private danske importører, der hver især har stor ekspertviden inden for deres specialområder. Vi er glade for at kunne videreformidle deres passion samt give jer adgang til sjældne og håndplukkede vine!

Så I vil blandt andet opleve vine fra små producenter i Italien, Spanien, Frankrig, USA, Sydafrika, Tyskland, Portugal samt et eksklusivt udvalg fra verdens ældste vinproducerende land, Georgien! Der er mange vine i vores samling, som ikke kan købes andre steder i Danmark end hos os!

Vores motto er ”Fælles om vin”, og som Gladsaxeborger er jeg selv dedikeret til at handle lokalt og støtte erhvervslivet i en svær tid. Det håber jeg, at I også vil støtte op om og være fælles om.


Søborg Vinhus tilbyder jer:

  • Mulighed for at afholde sociale arrangementer i Vinhuset for op til 14 personer. En oplagt måde at afslutte afdelingens uddannelsesdag, ledermøde eller andre aktiviteter, som passende kan afsluttes med socialt nærvær og hygge. (post Coronarestriktioner)
  • At krydre jeres sociale arrangementer med at afholde vinsmagninger i jeres virksomhed. Der er oceaner af muligheder i forhold til niveau og prisleje. Vi kan helt sikkert matche jeres budget og idéer.
  • Vi kan levere vingaver til jeres kunder, medarbejdere og leverandører.
  • Rabat i Søborg Vinhus for jeres medarbejdere.


Baggrund

Bag Søborg Vinhus står jeg, Mikkel Blom. Jeg har knap 25 års erfaring fra rejsebranchen, hvoraf de sidste otte år som adm. direktør i et større rejseselskab. Min indre skabertrang, glæden ved værtskab samt min store vinpassion var bevæggrunden for min beslutning om at åbne Søborg Vinhus.

Med Søborg Vinhus er det mit ønske at skabe nogle rammer, som fremhæver alle vinens positive egenskaber såsom hygge, nydelse, glæde og fællesskab. Alt sammen formidlet uhøjtideligt og med et glimt i øjet.


Ønsker du at vide mere?

Kig forbi Søborg Hovedgade 89 til en snak. Vi har åbent tirsdag – lørdag.
Alternativt kan jeg kontaktes på mikkel@soborg-vinhus.dk eller tlf: 93 99 04 80.

Tak for opmærksomheden!

Mikkel Blom
Indehaver

Du kan downloade denne skrivelse som PDF ved at klikke her