Mackenzie’s kvitterer for den solide årgang 2016 med typens intense og dybe purpurrøde farve med mørke reflekser og koncentreret aroma og duft af bitter-kirsch, syltede kirsebær, mørk chokolade, engelsk lakrids og en snert marcipan.
LBV er lettere og hurtigere udviklet end Vintage Port, men besidder dog samme karakteristika og er ofte helt uden bundfald. Denne traditionelle LBV er tappet helt ufiltreret efter 5 års lagring på store “toneis” på 15- 20.000 liter, hvilket dermed bevarer vinens udfarende frugtintensitet og muliggør et lagringspotentiale ved yderligere flaskelagring. Et eminent køb i J.H. Andresen´s "hemmelige søstermærke"!!!
Nydes ved 13-16 grader af store hvidvinsglas, lettere afkølet til is-baserede desserter eller oste i blåskimmel-familien. Drikkeklar nu, men kan lagre under rigtige forhold og bedst i 4-5 uger efter åbning, gerne i køleskab.