
OBS MAN KAN IKKE TILMELDE SIG EN SPECIFIK SMAGNING ONLINE MED MINDRE NOGET ANDET ER ANGIVET. KONTAKT OS GERNE PÅ INFO@SOBORG-VINHUS.DK OG HØR OM DER ER PLADS PÅ DEN PÅGÆLDENDE SMAGNING. DER AFREGNES FØRST TIL SELVE ARRANGEMENTET
Onsdag 22/10
Event: Vinsmagning – Tema: I cant believe it´s not……..Pinot Noir - FULDBOOKET
Mange knuselsker Pinot Noir, det samme gør vi, men der er mange andre druesorter som producerer lette, stringente og elegante rødvine som mange forbinder med Pinot Noir. Denne smagning går på druerne Mencia fra det nordlige Spanien, østrigske Zweigelt, Trousseau fra Jura samt den uhyre sjældne Pelaverga fra Piemonte.
Onsdag 5/11
Event: Vinsmagning – Tema: Rhone – franske rødvine
Årstiden kalder i den grad på krydrede franske rødvine, og denne aften går vi i dybden med Rhone-dalen. Vi smager på Cotes du Rhone, Gigondas, Rasteau og Crozes-Hermitage fra den nordlige del. Alle vine kommer fra den dygtige vinmager Olivier Cuilleras der huserer hos Domaine Guintrandy. Med Mortens aften lige om hjørnet er der god inspiration at hente til din and.
Onsdag 19/11 & Torsdag 20/11 – Tema: Portvin
I har ventet tålmodigt, og nu er det blevet tid til årets portvinssmagning. Glæd dig til at smage på både Rubys og Tawnys når der smages på rød- og hvid Colheita, late bottled vintage samt 20-års tawny. Vi kører samme smagning både onsdag og torsdag da vi ved at interessen er stor. Vi serverer lidt søde hapsere til de fire portvine.
*Vinsmagningerne foregår i Søborg Vinhus og starter kl 18:00. Vi smager fire forskellige vine. Varigheden er ca. 90. minutter. De koster kr. 175,- pr person (med mindre at andet er angivet) og man skal reservere sin plads på forhånd via info@soborg-vinhus.dk eller tlf. 93 99 04 80.
Hold dig opdateret ved at følge os på Facebook.com/soborgvinhus samt Instagram (soborg_vinhus). Velkommen i Søborg Vinhus!