
Denne vin er produceret udelukkende på gamle vinstokke (vielles vignes) på et blend af Syrah og Grenache, der er vinificeret på Maceration Carbonique metoden. Modnet på ståltank for at bevare sin intense og indbydende karakter, byder vinen på en solmoden duft, hvor noter af saftige sorte kirsebær smelter sammen med et strejf af chokolade.
Smagen er forførende, fyldig og koncentreret – præcis som man forventer af gamle vinstokke – men samtidig bemærkelsesværdigt frisk, balanceret af unge, silkebløde tanniner. Alt går op i en harmonisk helhed med en næsten uimodståelig charme. Vinen er drikkemoden nu og vil udvikle sig frem til år 2026.
Hædret i Guide Hachette i 2022