Maui 2021

Maui 2021

Normalpris
135,00 kr
Udsalgspris
135,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

En aromabombe på New Zealands hvide ’nationaldrue’ Sauvignon Blanc, hvis sprøde og udadvendte stil appellerer til en bred vifte af vinelskere, der holder af vægtløs intensitet og velsmag. Maui Sauvignon Blanc er en umiddelbar, uformel og dejlig vin, der både er nem at forstå og holde af.

Druerne hentes fra næringsfattige marker i Waipara Valley på sydøens østkyst, der er et af New Zealands køligste vinområder. Det giver gode betingelser komplekse, friske hvidvine.

Maui Sauvignon Blanc er helt i den klassiske new zealandske stil, hvor stikkelsbær, solbærblad og hyldeblomst bindes sammen . I glasset får man således en tør, udfarende vin med fart over feltet. Duft og smag hænger fornemt sammen og eftersmagen har god længde. 

Dette er både en forbilledlig madvin såvel som en herlig aperitif. Røget laks, fjernøstlig mad, sushi, friske gedeoste og asparges er klassikere, men den fungerer også fremragende til langt de fleste retter med fisk og lyst kød med den fællesnævner, at eventuelt tilhørende sovs ikke har for megen fedme.

Nydes i sin ungdom ved 8-13° af rummelige hvidvinsglas, hvor vinens duft får lov at udfolde sig.