
Søborg Vinhus fejrer denne sommer 5års jubilæum. Det markerer vi med en helt særlig og unik kombination af indehaverparrets kompetencer, vin & guidning!
Vi mødes kl. 16:00 på Nikolajs Plads i hjertet af København, hvor Lotte, som er autoriseret guide i København, tager os rundt på en to-timers guidet byvandring i ”hemmelighedernes København”. Vi garanterer, at du får ny indsigt og en mængde sjove anekdoter fra vores hovedstad. Under byvandringen vil der naturligvis være indlagt et champagnestop.
Vi returnerer til Nikolajs Plads og restaurant Maven, hvor der indenfor er dækket op til os i den historiske mindestue, hvor vi placeres ved langborde. Nu skal vi så nyde en fireretters årstidsmenu, der bliver ledsaget af udvalgte vine fra Søborg Vinhus, som Mikkel præsenterer.
Dette arrangement er det første og hidtil eneste af sin slags, og der er blot 30 pladser til rådighed.
Tid og sted
Lørdag d. 30. august 2025 kl. 16:00 – 22:30
Nikolajs Plads 12 (mødested er foran restaurant Maven)
Pris kr. 995,-
I prisen indgår følgende:
Ø 2-timers guidet byvandring
Ø 1 glas champagne
Ø 4-retters middag på Restaurant Maven*
Ø 4 glas vinmenu udvalgt af Søborg Vinhus*
*Menuen afspejler årstiden og fastlægges af restauranten. Der kan tilvælges vegetarmenu, giv i så fald besked senest tre dage før arrangementet. Vinmenu vil indeholde hvid- og rødvin samt dessertvin.
Du køber dine pladser på soborg-vinhus.dk/arrangementer og tilmelding er bindende.